Psyke-logi     
Melodi: Søren banjomus

Vi lever her på jorden, som et menneske i flok
og lære nok en masse, men det bliver aldrig nok.
Vi spørger og vi lytter, hvad de andre til os sir'
symboler fra det ubevidste, virkelig de blir'.
Som Ødipus og Freud og Jung og Reich og mange fler'.
Vi lytter til naturen og vi fatter mer' og mer'.
Vor forsvarsmekanismer og vor fader-moderbånd,
blir løsnet med en kærlig hånd.

·Psyke-logi logi logi, Psyke-logi logi.
·Kroppen er en bolig, som vor sjæl har hjemme i.
·Psyke-logi logi logi, Psyke-logi logi.
·Hvis ikke vores lemmer, vi forstår, at bygge op,
·så er vi ikke herrer, i vor egen dyre-krop
·Psyke-logi logi logi, Psyke-logi logi,
·er udenfor som inden i.

Plus og minuspoler gir' tilsammen energi.
Yin og Yang de visualisere harmoni.
Bjerge de er høje, men fra vand de måles må.
Kvinden gir den ligevægt, som manden hviler på.
Med frihed til at vælge, til at tage, til at gi',
må begge vore poler, plus og minus være fri.
Mår Yin og Yang de svinger i en fælles harmoni,
så får vi kerneenergi.

Maskinerne og kræfterne de letter vores nød.
Forsikre os det gør de, og forlænger vores død.
Med magten vi forlænger vor potens med sikkerhed.
Fra overjeget skaber vi potensforlængerled.
Med glæde sorg og angst og jalousi og ro og fred,
begreberne som disse, det er ren usynlighed.
Af kræfter her i verden, er de stærkeste vi ved,
fra det der hedder kærlighed.
 (Preben Eriksen)