emner1.gif (37229 bytes)  

     


Kolonihaveforeningen Kana

Frederiksborg Amts Avis        Niels Hausgaard: Hvem er så de største svin

Artikel fra vores kolonihave

 

Ateisme: Hvad er det?

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra og hvor skal jeg hen?
Disse spørgsmål har mennesker vist altid stillet sig selv.
At kende sig selv, har altid stået som et stort spørgsmålstegn i os alle.

Alt hvad mennesker ikke forstår eller synes uløseligt, har man altid sørget for, at der er en gud til at give svarene på. Forskellige mennesker har derfor skabt forskellige guder. Alt efter hvad der var behov for, efter devisen. Den gud eller flok der får flest tilhængere er også dem der har den største magt. Slagordene var, lige som i dag: Hvis du gør som min gud eller ”jeg” siger, så kommer du i paradis. Ellers er det i helvedet. Men ud over de guder, som mennesker har skabt, så findes der ikke nogen guder. Men se lige hvad naturen rummer, lige fra den mindste partikel og til den fjerneste afkrog i verdensrummet.

Den såkaldte kristendom har altid mere eller mindre pålagt mennesker, at fornægte deres naturlige instinkter, drifter og behov. Hvem er jeg? Dette spørgsmål har der altid været en eller anden præst lige fra vores fødsel, der har stået parat til at fortælle os. Derfor ser vi også en enorm rodløshed over hele verden i dag, hvor vi efterhånden begynder at gøre op med vores religioner,

Vi skal elske vores næste, som os selv, siger man. Det er sikkert rigtigt. Men forstå lige først, at kærlighed er lig med kendskab. Øget kendskab er lig med øget kærlighed. Når du kender dig selv fuldt ud, så kender du også alle andre fuldt ud. Men det kan jo være svært at elske/kende andre, når vi ikke elsker/kender os selv. Der har jo altid været nogen der har stået parat til at suge livet ud af os, ved hele tiden at påbyde os hvad vi skal gøre og ikke gøre for at være ”rigtige”. Det bliver jo aldrig vores eget liv vi lever, men de andres. Man må endelig ikke forledes til at tro, at man kan elske / kende de andre, og dermed lære sig selv at kende / elske. For at forstå andres ondskab, er man virkelig nødt til at kontakte sin egen ondskab og konfronterer denne, som en del af sig selv.

Vi er nødt til at have vores egen frihed, for at kunne forme vores eget liv.

Kærlighed kendskab og frihed er i virkeligheden det samme. Mange vil sige: Ja men vi har da frihed. Nej, vi gør alt for at flygte fra friheden. Med frihed følger et ansvar. Jo mere vi kender os selv, jo mere går det op for os at vi selv er ansvarlig for vores liv. Men da dette ansvar jo hidtil trygt har været lagt i andres hænder, vil der meget hurtigt opstå angst og skyldfølelse.

Man kan tale om to former for samfund: Naturtilstanden og så samfundstilstanden. I naturtilstanden er der tale om frihed, men bestemt ikke tryghed, da det indebærer, at den stærkeste bestemmer. I samfundstilstanden er der nogen der vogter over os. Altså er der tryghed, men bestemt ingen frihed.

Som jeg antyder, er frihed ikke uden omkostninger. Derfor er det ikke så underligt, at de fleste mennesker gør, hvad der står i deres magt for at flygte fra denne frihed. (Læs bogen: Flugten fra friheden: af Erich Fromm)

Mange mennesker kommer med alderen, hvad enten de vælger det eller ej, til at reflekterer over deres liv, og begynder at føle ansvar, samvittighed og skyld over deres fortid. Dette er en forbandet situation at komme til, da der jo i sagens natur ikke kan laves om på det forgangne liv og levned. Derfor ser man mange mennesker, der pludselig bukker under. For ikke at blive konfronteret med samvittighed, vil de fleste flygte fra virkeligheden. Dette sker ved at pålægge sig selv mange opgaver, således, at de aldrig falder til ro. Dette resulterer selvfølgelig i stress og overbelastninger, som selvfølgelig fører til angst og depression.

Hvad skal man så gøre for at undgå denne tilstand?  Man skal ikke gøre noget, men leve den igennem. Alt dette sker, fordi vi er naturlige væsener i lighed med dyrene. Desværre har vi fået noget andet presset ned over os lige fra barns ben af. Det er da indlysende, at hvis vi fra barns ben af har lært, at vi lever i frihed, så må det være næsten umuligt, at få øje på, at det hele er omvendt.

I samfundspagten har man en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Vi kalder det en tredeling af magten. Men også naturen har sin egen tredeling. Naturens orden, som vi kalder den, eller naturloven. Dette kan ingen være uenig i. Naturens udøvende magt er det man oplever når man handler i strid mod naturen og løber panden imod væggen. Og naturens dømmende magt er de følger der opstår når vi fortsat sætter os op imod naturens orden. En slags nemesis eller boomerang effekt.

Men naturens orden handler ikke om tilgivelse og neurotiske følelser, men om ansvar og forpligtelser over os selv og dermed hinanden inden for hver art. Her kan mennesker ikke sætte sine egne regler op og kalde dem for guds lov. Naturen har sine egne regler, grænser og straf. Men for at leve i pagt med naturen, er det en nødvendighed for os, at vi kaster alt det legetøj fra os, der hedder religion, da netop religionen er den største årsag til menneskers degenerering. Her taler jeg om alle religioner uden undtagelse. De fleste mennesker vil sige, at vi mennesker lever en sund tilstand som vi er nu.

Men er det sundhed, at alle mennesker udelukkende lever deres liv for at skaffe højere og højere præstige?

Er det sundhed, når flere og flere mennesker skal indtage forskellig medicin for at holde sig i live?

Er det sundhed, når halvdelen af et lands ressourcer går til sygehusvæsenet, som vi fejlagtig kalder for sundhedsvæsenet?

Er det sundhed, når flere og flere først vælger at få børn, som tredje eller fjerde prioritet, efter alle deres præstigeprojekter er opfyldt?

Er det sundhed, når vi ser det meste af verden er i spid eller i krig hinanden på grund af kampen om rigdomme der gør de fattige fattigere?

Er det sundhed, at holde halvdelen af verdens befolkning i uvidenhed bliver bildt ind, at de har indflydelse på lovgivningsprocesserne, når det i virkeligheden er massemedierne og kapitalen der udelukkende bestemmer slagets gang?

Er det sundhed, når børn har tvungen skolegang og man bilder dem ind, at det er fordi de skal blive dygtige borgere, og det så udelukkende er for at de skal være gode produkter til erhvervslivet?

 

Er det sundhed, når vi i grådighed bruger løs af jordens ressourcer, sviner jorden og dens atmosfære til, taler om at begrænse forureningen, mens vi hele tiden kræver øget vækst?

Naturtilstand? Er det måske ikke lige det, at vi udvikler os som det menneske vi er programmeret til, med fornuft, intelligent, og mulighed for refleksion over vores gøren og laden? Men når det er sagt, så er det jo en kendsgerning, at vores krop/legeme er indrettet på næsten samme måde som alle andre dyrearter. Dog med den forskel, at mennesket har sit eget præg. Lige som hvert andet dyr / dyreart har deres eget præg. Og det er netop her jeg mener, at vi som menneske bør lytte noget mere til, hvad denne natur er for en størrelse. Men måske er netop menneskers evne til at skelne mellem rigtig og forkert, godt og ondt; kort sagt, at reflektere, årsagen til at vi er holdt op med at interessere os for vores krop. Men man kan ikke komme uden om, at vi som menneske er underlagt en natur.

Når man læser i det gamle testamente i mosesbøgerne, vil man se den fyldt med love og forskrifter om, hvad man må og ikke må og hvad man skal og ikke skal. Eksempelvis ”De ti bud”. Hvis man lige vil glemme alt det religiøse pladder for, at kunne læse det med objektive øjne, vil man se, at det udelukkende er naturens  orden der her er tale om. Hvis oversætterne af disse skrifter på forhånd var religiøse personer, skal der jo ikke meget fantasi til at forestille sig hvilke resultatet der er i stand til at komme ud af dette. For eksempel er der en der står ved en flammende busk. Denne person tror det er en ånd og spørger: Hvem er du, hvad er dit navn? Og flammerne svarer: ”Jeg er” er mit navn. I min verden, er det der foregår, noget der foregår inde i mennesket selv. Og her kunne det være, at der var noget der var interessant at lytte til, nemlig, ”Hvem er jeg”

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man som menneske kan gå tilbage til en naturtilstand. Og dog. Hvad er menneskets natur?

 

Naturen
Hvad er menneskets natur? Ja, lad os lige se hvordan dyreverdenen ser ud. En Elefant har en lang snabel, er stor og stærk. Har stødtænder og har været i stand til at tilpasse sig i menneskets fangenskab. Sådan kunne man tage alverdens dyr frem til analyse af, hvad de består af. Man skal bare lige tage højde for, at det er set fra menneskers side. Det enkelte dyrs sanser, drifter og instinkter har vi ikke nogen mulighed for at gennemskue til bunds. Men man kan nok blive enige om, at hver art har sin måde at fremtræde på, som hver især er dets natur.

Men hvad med mennesket. Hvad er menneskets natur? Mærkelig nok, har det aldrig interesseret mennesker, at reflektere over dette emne. Vi plejer at sige, at skoven, junglen og de vilde dyr er naturen.  Vi kan strække os til at sige, at menneskets seksualdrift er naturen. Men her får det hele en ganske anden betydning. Fordi: Igennem årtusinder har mennesker, ”forført af religionen”, lært og opdraget til at bekæmpe alt hvad der er naturligt. Vi bekæmper stadig naturen. I de sidste par århundrede har mennesker skabt en verden, som de hævder, er fri for naturen. De materielle ting vi fremstiller kalder vi for kunstige, altså ”ikke naturlige”. Men samtidig gør vi alt hvad vi kan for at tæmme det vi kalder naturligt.
Vi opdyrker marker over alt i verden.
Vi laver om på vandløb og vådområder.
Vi gør landbrug til stordrift og industri, og kalder det produktion. Vi forbruger af klodens ressourcer.
Vi forurener som aldrig nogen før os har gjort.

Alt dette gør vi for at bekæmpe naturen og det naturlige.

Men lad os gå tilbage til spørgsmålet: Hvad er menneskets natur? Enhver ved jo, at der egentlig ikke er ret stor forskel på menneskers og andre dyrs biologi. Fælles med de andre dyr, har vi blodomløb, nerver, lever, hjerte, nyre, lunger, indvolde og meget meget mere. Hvis man kan blive enige om, at dyrene hører til det naturlige, så er man også nødt til, at indrømme, at mennesket tilhører naturen. Uanset hvad mennesker gør, så må det være vores natur der har gjort os til det. Selv hvis mennesker udrydder sig selv som art, så må det være indlagt i vores gener fra starten fra naturens  side

 "Fortsættelse følger"
  Preben Eriksen